Sølv til Super Cup 2016 – TILLYKKE Peter

I efterårsferien deltog Peter Helmer Petersen i SuperCup 2016, som foregik i Nordjylland. Da der var mangel på U22 spillere blev Peter ”forfremmet” fra U19 til U22, og kom hjem med en flot sølvmedalje. 

SuperCup er en turnering, hvor de otte bedste fra de indledende afdelinger af hhv. JDT U16, U19 og U22 rækkerne i hvert af de fem distrikter møder hinanden. Der deltog otte spillere i U 16 og U19 og 4 spillere i U22. Deltagerne til hver række udtages af distrikterne selv. 

SuperCup spilles med “Ryder Cup” som forbillede over 3 dage, fra mandag til onsdag i uge 42. Alle tre dage spilles der hulspil efter følgende program:
1. dag spilles der Fourball/Bestball
2. dag spilles der Foursome
3. dag afsluttes der med Singler. 

SuperCup’en handler naturligvis mest om, at få spillet en masse golf. Men udenfor banen var der naturligvis også tid til hygge og andre aktiviteter. Alle spillere boede på en efterskole, og havde 2 rigtig sjove, travle og hyggelige dage.  

Det var en rigtig god oplevelse at deltage, og lære en masse andre unge mennesker at kende.

Af:

Laila Helmer Petersen